Dato for seneste revidering: 8. januar 2015
Vilkår for Facebook-sider
Følgende vilkår såvel som vores politik for brug af data og erklæring om rettigheder og ansvar gælder for alle sider på Facebook. Derudover skal alt indhold på sider overholde vores fællesskabsregler. Du er ansvarlig for at sikre, at din side overholder alle gældende love, vedtægter og regulativer.
I. Generelt
A. En side for et brand, en enhed (sted eller organisation) eller offentlig person kan kun administreres af en autoriseret repræsentant for pågældende brand, enhed (sted eller organisation) eller offentlige person (en "officiel side").
B. Enhver bruger må oprette en side for at udtrykke støtte til eller interesse for et brand, en enhed (sted eller organisation) eller en offentlig person, såfremt den ikke vildleder andre til at tro, at det er en officiel side, eller overtræder nogens rettigheder. Hvis din side ikke er den officielle side for et brand, en enhed (sted eller organisation) eller offentlig person, gælder følgende:
i. Du må ikke agere talerør eller slå indhold op på vegne af den autoriserede repræsentant for sidens indhold.
ii. Du skal gøre det klart, at siden ikke er den officielle side for brandet, enheden (sted eller organisation) eller den offentlige person.
C. Indhold, der er slået op på en side, er offentligt og kan ses af alle, der kan se siden.
D. Du skal begrænse adgangen til sider (via vores gating-funktionalitet) i henhold til gældende lovgivning og Facebooks politikker, herunder vores fællesskabsregler.
E. Du må ikke gøre vilkår for din side gældende, hvis de er i strid med vores erklæring om rettigheder og ansvar, politik for brug af data eller disse vilkår.
II. Sideadministration
A. Sidenavne og Facebook-webadresser
Sidenavne og Facebook-webadresser skal præcist afspejle siders indhold. Vi fjerner måske administrative rettigheder eller kræver, at du ændrer sidens navn og Facebook-webadresse på enhver side, der ikke overholder dette krav.
For sidenavne gælder det:
i. De må ikke bestå af generiske termer (f.eks. "øl" eller "pizza").
ii. Brugen af versaler skal være grammatisk korrekt, og der må ikke anvendes udelukkende store bogstaver, undtagen i akronymer.
iii. Der må ikke bruges tegnsymboler, herunder overdreven tegnsætning og varemærkebetegnelser.
iv. Der må ikke bruges overflødige beskrivelser eller unødvendige modifikationer.
v. Andre må ikke vildledes til at tro, at det er en officiel side for sidens indhold, eller at den er autoriseret af en autoriseret repræsentant for sidens indhold.
vi. Andres rettigheder må ikke overtrædes.
B. Navneændring og -migreringer
Vi vil kun behandle navneændringer og -migreringer, der ikke resulterer i misvisende eller utilsigtet oprettelse af forbindelse. Vi tillader f.eks. lokal-til-global-migreringer, f.eks. "Facebook Frankrig" til "Facebook", men vi tillader ikke global-til-lokal-migreringer eller sted-til-sted-migreringer, f.eks. "Facebook Frankrig" til "Facebook Rusland". Derudover må du ikke anmode om en navneændring eller -migrering, der resulterer i en ny kategorisering af en produktside til en brandside, en fælles- eller holdningsside til en brandside eller en gruppe til en side. Alle migreringer sker efter vores skøn og er endelige.
C. Indsamling af data
Hvis du indsamler indhold og oplysninger direkte fra brugerne, skal du tydeliggøre, at det er dig (og ikke Facebook), der indsamler dem, og du skal give meddelelse om og indhente brugersamtykke til din brug af det indhold og de oplysninger, du indsamler. Uanset hvordan du får indhold og oplysninger fra brugerne, er du ansvarlig for at sikre dig alle nødvendige tilladelser til at genbruge deres indhold og oplysninger.
Du må ikke indsamle brugeres indhold eller oplysninger eller på anden vis få adgang til Facebook ved hjælp af automatisering (herunder harvesting bots, robotter, webcrawlers eller webscrapers) uden vores tilladelse.
De data, du får fra os, skal overholde Afsnit 3 i vores Politikker for Facebook-platformen.
D. Tagging
Du må ikke tagge indhold forkert eller opfordre brugere til at tagge indhold forkert (f.eks. må du ikke opfordre brugere til at tagge sig selv på billeder, hvis de ikke er på dem).
III. Sidefunktioner
A. Annoncering på sider
Tredjepartsannonceringer på sider er ikke tilladt uden vores forudgående tilladelse.
B. Coverbillede
Alle coverbilleder er offentlige. Det betyder, at enhver, der besøger din side, vil kunne se dit coverbillede. Coverbilleder må ikke være vildledende og må ikke krænke andres ophavsrettigheder. Du må ikke opfordre andre til at overføre dit coverbillede til deres personlige tidslinje.
C. Applikationer på sider
Apps på din side skal overholde vores Politikker for Facebook-platformen.
D. Tilbud
Hvis du opretter et tilbud med Facebooks værktøj til oprettelse af tilbud, gælder følgende politikker:
i. Facebook-tilbud skal være tilgængelige i en begrænset periode.
ii. Du må kun køre et tilbud, hvis du er forhandler eller producent af det produkt eller den tjeneste, du promoverer.
iii. Du skal tydeligt angive enhver begrænsning i dit tilbud (f.eks. udløbsdato eller begrænsninger for indløsning).
iv. Du er eneansvarlig for forkert indløsning, svindel, tvister eller andre problemer, der måtte opstå ud af distribueringen og/eller indløsningen af dit tilbud.
v. Hvis dit tilbud kan indløses i en butik, der ikke drives af dig, er det alene dit ansvar at kommunikere med butiksindehaveren og sikre, at tilbuddet står ved magt.
vi. Du må kun bruge værktøjet til oprettelse af tilbud til den tilsigtede funktionalitet og ikke til at promovere dit website eller andre kontaktoplysninger eller tilbyde gavekort, værdikuponer eller tilsvarende produkter.
vii. Du er ansvarlig for at sikre, at dit tilbud overholder disse vilkår samt alle gældende love, regler og bestemmelser. Tilbud er underlagt mange regulativer (herunder alkoholtilbud og tilbud, der er målrettet mod mindreårige), og hvis du ikke er sikker på, at dit tilbud overholder gældende lovgivning, skal du kontakte en ekspert.
1. Hvis du bruger Facebook til at kommunikere eller administrere en promovering (f.eks. en konkurrence eller sweepstakes), er du ansvarlig for, at den kørte promovering overholder reglerne, herunder:
a. de officielle regler
b. tilbudsbetingelser og krav til berettigelse (f.eks. alders- og bopælsrestriktioner)
c. overholdelse af gældende love og regulativer, som promoveringen og alle tilbudte præmier i forbindelse hermed er underlagt (f.eks. tilmelding og indhentning af nødvendige lovmæssige godkendelser)
2. Promoveringer på Facebook skal indeholde følgende:
a. En fuldstændig frigivelse af Facebook for hver deltager.
b. En bekræftelse af, at promoveringen på ingen måde er sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook.
3. Promoveringer kan administreres via sider eller i apps på Facebook. Personlige tidslinjer og venneforbindelser må ikke bruges til at administrere promoveringer (f.eks. er "del på din tidslinje for at deltage" eller "del på dine vens tidslinje for at få ekstra lodder" og "tag dine venner i dette opslag for at deltage" ikke tilladt).
4. Vi hjælper dig ikke med administrationen af din promovering, og du accepterer at bruge vores tjeneste til at administrere din promovering på eget ansvar.
IV. Sideindhold
A. Sider, der promoverer salg af regulerede varer eller tjenester (herunder våben, alkohol, tobak eller voksenprodukter), skal begrænse adgangen til personer med en minimumalder på 18.
B. Sider, der promoverer eller fremmer online gambling, færdighedsspil eller lotterier, herunder online kasino, sportsspil, bingo eller poker, er kun tilladt i bestemte lande efter forudgående godkendelse fra Facebook.
C. Sider må ikke promovere salg af receptpligtige lægemidler. Sider for onlineapoteker kan få tilladelse efter forudgående godkendelse fra Facebook.
D. Sider må ikke indeholde falsk, vildledende eller svigagtigt indhold.
Ændrede vilkår for sider i stat- og lokalstyrer i USA